Musikken er min heling

Recovery kan ikke sættes på formel. I Fountain House er der plads til at finde sin helt egen vej. Freja fortæller her, hvordan huset hjalp hende til at gennemføre sit livsformål.

 ”Jeg ramlede ind i caféen i Fountain House for otte måneder siden. Det var ren førstehjælp. Jeg havde så meget angst, at jeg var nødt til at finde et sted at komme, hvor jeg kunne lave noget konkret arbejde og møde nogle mennesker”, fortæller Freja om sin første tid i Fountain House. Freja har været plaget af angst i mange år, men i efteråret 2017 havde hun det værre end nogensinde.

”De bukser, jeg har på i dag – dem gik jeg i hver dag i en måned, da jeg startede her. De lå klar i gangen, så jeg bare kunne tage dem på, for jeg kunne ikke overskue at vælge andre. Jeg kunne dårligt være i mig selv. Det føltes som om min krop var ved at sprænge i luften”, fortæller hun.

Pejlemærket i hverdagenmusik heler

Freja startede op i caféen i Kernehuset - et arbejdsfællesskab for psykisk sårbare. ”Det daglige morgenmøde i caféen var vigtigt. Det blev mit pejlemærke for hele dagen. Jeg besluttede mig for, at jeg SKULLE komme til det møde. Det gjorde, at jeg kom ud af døren, og den daglige samling blev min måde at lære huset at kende på.

Samtidig var det vigtigt, at jeg fik en fast kontaktperson, Tannie. Jeg havde så meget angst, at jeg havde svært ved at træffe beslutninger. Overfor Tannie kunne jeg sætte ord på det, og hun hjalp mig. Nogle gange tegnede hun de valg, jeg stod overfor, så jeg bedre kunne forholde mig til det”.

Freja arbejdede sammen med de andre medlemmer i caféen. Her mødte hun Flemming, og en vagt sammen med ham i Café Grums fik afgørende betydning for Freja.

”Vi hørte musik, selvom man faktisk ikke må i caféen. Jeg var blevet tryg ved Flemming, så jeg satte jeg noget af mit eget klavermusik på. Der var flere, der kom forbi og hørte det. Blandt andet kom husets leder, Mogens, ind, slog armene ud og udbrød ”hvad er det for noget dejlig musik?” Han vidste ikke, at det var mig, der havde lavet det, og det betød noget. Jeg blev spejlet i at kunne noget. Det var virkelig vigtigt”.

Musik har altid fyldt meget i Frejas liv. Hun har optrådt, gået på musikhøjskoler og sanguddannelser og skrevet musik, siden hun var barn. Men det at lade andre høre sine egne kompositioner – det har altid været meget angstprovokerende.

"Jeg blev spejlet i at kunne noget. Det var virkelig vigtigt”.


En musikalsk lavine

”På det tidspunkt havde jeg holdt ufrivillig pause fra musikken længe, fordi jeg fik seneskedehindebetændelse af at spille klaver. Men det at få respons på mine kompositioner gjorde, at jeg fik lyst og mod til at finde musikken frem igen. Flemming foreslog, at jeg optrådte til husets julefest med en julesang, jeg har skrevet, og han hjalp mig gennem det. Hvis folk vidste, hvordan jeg havde det inden jeg gik på… Det kan ikke beskrives. Jeg havde så meget panikangst”.

Freja vendte også tilbage til Netværkstedet Thorvaldsen, som har et studie, hvor hun fik indspillet julesangen. Hun begyndte at optræde i forskellige sammenhænge og blev klar på, at musikken er hendes vej.

”Jeg opdagede, at musikken er min heling. Det betød, at jeg ikke længere kunne finde ro til at arbejde i caféen. Tannie foreslog mig, at jeg kunne bruge Bogstøtten i stedet for. Ikke fordi jeg egentlig ville studere, men fordi jeg havde brug for en rolig arbejdsplads til at koncentrere mig om musikken”.

Plan A

Freja begyndte at bruge Bogstøtten som arbejdsplads kombineret med Ungehuset Fontanas øvelokale. Hun fortæller, at det har været afgørende for hende, at der har været en stor fleksibilitet i forhold til, at det netop er musikken og det kreative, der er hendes vej videre. ”Jan, som er medarbejder i Caféen har også betydet meget for mig. Han har altid ja-hatten på. Han har hjulpet mig med at sørge for, at der var nogle rammer, hvor jeg kunne fokusere på musikken. Da der var meget run på Fontanas øvelokale, sørgede han for at skaffe en mixer, så jeg kunne arbejde med musikken et andet sted i huset”.

Freja har bevæget sig meget rundt i huset, og det er netop et af særkenderne ved Fountain House. Der er mange muligheder, og vores aktiviteter er ikke fastslåst på forhånd, men kan skabes og udvikles i takt med medlemmernes recovery-rejse.

”Den fleksibilitet har været vigtig, for uden den var jeg nok ikke nået så langt med musikken. Jeg havde sikkert fundet nogle andre løsninger, men det ville ikke have været lige så effektivt – og rart”, reflekterer hun.

Og Freja er nået langt med musikken. Hun er netop blevet optaget på et musikalsk talentforløb på blandt mange ansøgere. ”Det betyder, at det bliver mit nye arbejdssted, så jeg er på vej ud af Fountain House. Det er rigtig svært. Nu har jeg brugt så lang tid på at lære huset og folk her at kende, og så skal jeg videre. Fællesskab og et sted at høre til er så vigtigt for os alle. Jeg har brugt meget af mit liv på at rykke videre, og det er hårdt”.

Det nye for Freja er, at hun har fundet sin retning i livet. ”Jeg har ingen plan B. Jeg har prøvet så mange plan B’er i løbet af mit liv. Nu satser jeg på plan A. Og det er musikken”, smiler Freja.